Tekst & spørgsmål:

Den primære tekst til dette undervisningsforløb er denne webside du ser på nu.

Spørgsmål til læsningen 1. del | Word

Spørgsmål til læsningen 2. del | Word

How to Refresh browservindue?

Alternativ tekst:

Opgaver

1. Beregning af solhøjde | PDF
2. Lokale temperaturforhold | Pdf
3. Det globale vindsystem | PDF
4. Tjek op på nedbør og monsun | PDF
5. Klimaanalyse | EKSAMENSOPGAVEN | PDF

Vejledning

PowerPoint 1 til klimatologi

Beregning af solhøjde

Tjek din viden ..!

Q & A til klimatologi

Faglige mål:

• Hvilke forhold der bestemmer de overordnede globale temperaturforskelle, og
• hvilke forhold der har betydning for de lokale temperaturer ( højde, fastland- kystklima, vinde, havstrømme)
• Hvilken betydning atmosfæren har for vores klima (indstråling, udstråling, reflektion/ albedo, absorbtion og naturlig drivhuseffekt)
• Hvordan dannes termiske lavtryk og højtryk, og hvilke lufttryk og dominerende vinde finder vi i det globale vindsystem
• Hvad er forudsætningerne for nedbørsdannelse og forskellige nedbørstyper (luftens max. vanddampindhold)
• Hvilken sammenhæng er der mellem det globale vindsystem og lufttryk og dannelsen af nedbør?
• at kunne forklare dannelsen af monsunregn i det sydlige Asien
• Definition af klimazonerne / klima-plantebælter og
• aflæsning og analyse af hydrotermfigurer

Jorden hælder 23,5°

• Nemlig 23,5° N og S (Vendekredsene) og
• 66,5 ⚬ N og S (Polarcirklerne)

MEN, når jorden hælder 23,5°, så vil solen

• om sommeren (på den nordlige halvkugle) står i zenit over 23,5° N, og
• om vinteren (på den nordlige halvkugle) står i zenit over 23,5° S
• Ved forår- og efterårsjævndøgn vil solen stå i zenit over ækvator ( 0° bredde)

1: Ved forår- og efterårsjævndøgn

METODE:

1) Afstanden fra Ækvator til X målt i grader.

2) Resultatet af (1) trækkes fra 90 ° , og

3) vi har solhøjden i X

ØVELSER (lette):

1. Beregn solhøjden på 60° N ved Jævndøgn
2. Beregn solhøjden på 60° S ved Jævndøgn
3. Beregn solhøjden på 90° S ved Jævndøgn
4. Beregn solhøjden på 56° N (Damark) ved Jævndøgn
5. Beregn solhøjden over Ækvator ...?
6. Beregn solhøjden over den SYDLIGE vendekreds ...?
7. Beregn solhøjden over den nordlige Polarcirkel (66 1/2° N)...?

Tjek dine svar her:

2: Ved sommersolhverv

Øvelser - kun meget lidt sværere:

Metode:

• Solen står i Zenit over 23,5° N.
• Så du skal finde afstanden i ° mellem 23,5°N og breddegraden for den pågældende lokalitet.
• Resultat strækker du fra 90 så har du solhøjden på lokaliteten! :-)

9. København på 56° N
10. Athen på 38° N.
11. Rom på 42° N.
12. Singapore på 1° N.
13. Rio De Janeiro på 23,5°S. (OBS: den sydlige halvkugle!!)

Eksempel ...

Tjek dine svar:

3: Ved Vintersolhverv

Beregn den MINDSTE solhøjde for de samme lokaliteter:
14. København på 56° N
15. Athen på 38° N.
16. Rom på 42° N.
17. Singapore på 1° N.
18. Rio De Janeiro på 23,5°S. (OBS: den sydlige halvkugle!!)

Eksempel ...

2: Reflektion / albedo-effekten

• Mørke overflader (f.eks. en nyasfalteret vej) absorberer (=optager) solstrålingen som omdannes tilvarme.
• Lyse overflader - f.eks. sandet på stranden eller sne / is reflekterer sollyset, som derfor ikke bliver omdannet til varme.

Albedo-effekten

• Nyfalden sne: 80-90 %
• Gammel sne: 40-80 %
• Ørken / sand: 40 %
• Græsdækket område: 25 %
• Løvfældende skov: 15-18%
• Nåleskov: 8-15 %
• Havet: < 10 %

Det er det samme du vil opleve hvis du har sort tøj på om sommeren hvor solen skinner - det bliver hurtigt meget varmt. Tar du lyst tøj på føles det mindre varmt.

Albedo-effekten er selvfølgelig størst omkring polerne som er sne og isdækkede. Her er de ekstremt lave temperaturer altså både en følge af en lav solhøjde men også den store albedo-effekt (reflektion) fra den hvide overflade (sneen)

4: Vinde

• Vindhastigheden (m /s)
• Vindretningen

I vindstille vejr vil det oftes være varmere end i mere blæsende vejr (chill-effekten).

På samme måde har de meget skiftende vindretninger stor betydning for temperaturen fra dag til dag - se figurer.

Tjek selv dagens vindretning i Danmark

5: Havstrømme

Det afgørende er her om der er kolde eller varmehavstrømme langs kysten.

Et eksempel på en varm havstrøm er Golfstrømmen (The North Atlantic current), som bringer varmt vand fra den mexikanske gulf og langt op i Nordatlanten - se kort.

Det varme vand fra Golfstrømmen opvarmer luften i hele det nordvestlige Europa - og forklarer hvorfor vi f.eks i Danmark har milde vintre i modsætning til Moskva, selv om vi ligger på samme breddegrad, og solhøjden dermed er den samme.

Langs Sydamerikas vestkyst er den kolde Humbolt Strøm med til at afkøle luften, og det forklarer blandt andet de relative kølige somre f.eks. i Antofagasta i Chila.

6: Kystklima eller fastlandsklima ?

Man skelner her mellem et såkaldt KYSTKLIMA og FASTLANDSKLIMA. De to klimatyper defineres udfra temperaturforskellen på koldeste og varmeste måned det pågældende sted.

Definitioner:

• Kystklima = når forskellen på koldeste og varmeste måned er under ca. 18°C.
  I et kystklima har man milde vintre og kølige somre
• Fastlandsklima = når forskellen er over 18°C.
  I et fastlandsklima har man kolde vintre og varme somre.

Når der alligevel er markant forskel - specielt på temperaturen om vinteren, skyldes det netop at Moskva har fastlandsklima og Danmark har kystklima.

Hvorfor denne forskel?

Omvendt på fastlandet - her Moskva. Landjorden opvarmes hurtigt i foråret i takt med stigende solhøjde, men så snart efteråret kommer og solhøjden falder, så afkøles landjorden hurtigt igen. Derfor de meget kolde vintre i Moskva.

Tjek selv dagens temperaturer i Danmark og Moskva Vejrkort

Hvad menes der med luftens tryk?

På grund af tyngdekraften vil de fleste luftmolekyler befinde sig i atmosfærens nederste lag. Jo højere op vi bevæger os - f.eks. op af et bjerg, så bliver luften tyndere og tyndere med højden.

At luften bliver tyndere betyder samtidigt at luftens tryk falder.

Dette skyldes at luftens tryk defineres som:
trykket (vægten) af en luftsøjle over et givent sted. Se figur t.h.

Luftens tryk måles i Bar eller HectoPascal (hPa) her bruger vi hPa.
Hvis du ser på luftsøjlen i figuren t.h. , kan du se at normaltrykket ved jordoverfladen er 1013 hPa - i dagligdags sprog kaldet én atmosfæres tryk, da det jo er vægten eller trykket af atmosfæren - altså luftmasserne over jorden.

Her og nu skal du blot acceptere at lufttrykket altid falder med højden over jorden ( og derfor faldt også temperaturen ;-)

Termiske Lufttryk

Opvarmning af luften

• Når en luftmasse opvarmes ( som det f.eks sker på en varm sommerdag) så vil luften udvide sig.
  Det skyldes at luftmolekylerne får tilført energi (i form af varme) og derfor begynder at bevæge sig mere hvorved luftmassen udvider sig
• Når luftmassen udvider sig bliver den samtidigt lettere og vil derfor stige op. Dette forklarer hvorfor en varmluftsballon kan flyve

Afkøling af luften

• Omvendt når en luftmasse afkøles - f.eks. ved Nordpolen eller højt oppe i atmosfæren, så vil luften presse sig sammen og dermed blive tungere.
• Den kolde luft vil derfor synke ned mod jordoverfladen

I figuren t.h. er ovenstående illustreret:

• I den venstre luftsøjle opvarmes luften (f.eks. ved ækvator) -> luften udvider sig -> bliver lettere -> stiger op
• Der bliver altså nu tilført luft til højere luftlag (f.eks. 10 km højde) hvorved lufttrykket her ( i 10 km højde) stiger til 280 hPc i modsætning til normaltrykket i den højde som er 250 hPa.
• Lufttrykket udtrykkes altid relativt - dvs. at lufttrykket ét sted sammenlignes med lufttrykket et andet sted i samme højde over jorden.
• I den højre luftsøjle afkøles luften (f.eks. over Nordpolen) -> luften trykker sig sammen -> bliver tungere -> og falder ned
• Så luft forsvinder fra højden og lufttrykket falder til 220 hPa og tilføres til de lavere luftlag ved jordoverfladen hvor lufttrykket stiger til 1020 hPa
• NU har vi fået skabt to forskellige lufttryk ved jordoverfladen.
  Til venstre et lavtryk (L) og til højre et højtryk (H)

Modellen viser et par almene regler:

• Hvor luften opvarmes, udvides luften og bliver lettere -> luften stiger til vejrs og der opstår et termisk lavtryk ved jordoverfladen.
• Hvor luften er kold, trykkes luften sammen og bliver tungere -> luften synker ned og der dannes et termisk højtryk ved jordoverfladen
• Endelig kan du se at luftmasserne altid bevæger sig (horisontalt) fra højere lufttryk til områder med et lavere lufttryk.

Længere forklaring..

Søbrise

• På en varm sommerdag vil landjorden opvarmes hurtigere end havet.
• Herved bliver luften lettere og stiger op
• Omvendt vil luften være køligere over havet, hvorved den køligere (og tungere) luft vil synke ned.
• Herved skabes et relativt termisk lavtryk over land ( luften stiger op) og samtidigt et relativt termisk højtryk over havet (luften synker ned)
• Luften vil nu blæse fra højtrykket over havet mod lavtrykket over landområdet.

Landbrise

1. Hvor vil luften hurtigt blive afkølet og hvor vil luften være varmest?
2. Hvilket lufttryk dannes over henholdsvis land og hav ?
3. Og hvordan vil luftbevægelsen nu være mellem land og hav?

   

   Se svar ...

   1. Luften afkøles hurtigt over land, mens havet holder på varmen
   2. Derfor dannes der nu et højtryk over land hvor den køligere luft synker ned mens den lunere luft over havet stiger op og danner et lavtryk over havet.
   3. Luften vil derfor strømme fra land og ud mod havet = landbrise.

Det globale vindsystem

Termiske tryk

• På grund af de høje temperaturer ved ækvator, vil den varme luft stige op, og der dannes et termisk lavtryk ved jordoverfladen.
• Omvendt ved polerne , her vil den kolde luft synke ned og danne et termisk højtryk.
• Vi kalder disse lufttryk for termiske lufttryk, da de alene er dannet p.g.a. temperaturene - henholdsvis varme og kulde.
• Luftcirkulationen mellem Nordpolens højtryk og lavtrykket ved Ækvator danner en cirkulationscelle. Et fysisk fænomen som betegnes 'konvektion' . I den forsimplede model herunder, er der kun én konvektionscelle - men i virkeligheden bliver der tre konvektionsceller, som vi skal se nedenfor.

Dynamiske lufttryk

Hvad er dynamikken bag 'dynamiske tryk'?

Pga. jordens rotation og afbøjes vindene til højre på den nordlige halvkugle. Denne kraft eller effekt kaldes Coriolis kraften - og forklares nærmere i næste afsnit (7).

Pga vindene afbøjning vil antipassaten på forrige figur , aldrig når op til Nordpolen , men vil blive afbøjet til højre over ca. 30 ° nordlig bredde, og bliver til den 'subpolare jetstrøm'. Se figur nedenfor.

Tre dominerende vinde

1. Polarvindene - som strømmer fra det polare højtryk -> subpolare lavtryk
2. Vestenvindene - som trømmer fra de subtropiske Højtryk -> subpolare lavtryk
3. Passatvindene - som ligeledes strømmer fra de subtropiske højtryk med ned mod det ækvatorielle lavtryk

Coriolis kraften

• på den nordlige halvkugle mod HØJRE, og
• på den sydlige halvkugle mod VENSTRE

Fordi jorden er en kugleform - vil jordens rotationshastighed falde på de højere breddegrader. Dette kan illustreres således:

Animation af coriolis kraften (eng.) 2.5 min.

Vindene afbøjes i forhold til bevægelsesretningen

• Polarvinden fra nordpolen vil ikke blæse direkte mod syd, men afbøjes mod højre (vest)
• Vestenvinden vil ikke blæse direkte mod nord / syd, men vil afbøjes mod højre
• Passatvindene, som blæser mod ækvator, vil ligeledes blive afbøjet mod højre

Vigtigste her:

Luftfugtighed

Figuren t.h. viser sammenhængen (korrelationen) mellem en luftmasses temperatur og hvor meget vanddamp den MAKSIMALT KAN indeholde ved en given temperatur.

Af figurens kurve ses: At jo varmere luften er, jo mere vanddamp kan luften indeholde.

• Varm luft kan altså indeholde mere vanddamp end kold luft !
• Det betyder også, at hvis luftmassen bliver afkølet, vil den ikke kunne indeholde ligeså meget vand. Derfor regner det!

1. Luftens ABSOLUTTE fugtighed
2. Luftens RELATIVE fugtighed

ABSOLUT luftfugtighed

RELATIV luftfugtighed

En relativ luftfugtighed på 50 % betyder, at luften indeholder halvdelen af det maksimale vanddamp indhold ved den pågældende temperatur.

Luftens dugpunkt eller dugpunktstemperaturen - er den temperatur hvor en luftmasse har en relativ luftfugtighed på 100%.

Regneeksempler ....

1. Hvis en luftmasse er 30° C, hvor meget vanddamp kan den så maksimalt indeholde?
2. Hvis den samme luftmasse har en ABSOLUT fugtighed på 15 g/m2 , hvad er så den relative luftfugtighed?
3. Hvad skal der ske med denne luftmasse hvis luftfugtigheden skal stige?
4. Ved hvilken temperatur (dugpunktet) vil luftmassens relative luftfugtighed være 100% ?
5. Hvad vil der ske hvis luftmassen afkøles yderligere?

Svar ...

Endnu et regneeksempel

Hvad kan vil lære af det?

1. Jo varmere en luftmasse er, jo mere vand kan luften indeholde
2. For at få dannet nedbør skal en luftmasse afkøles til under dugpunktet

Konvektionsnedbør

Dette er meget almindeligt i forbindelse med termiske lavtryk - ikke mindst omkring ækvator hvor solhøjden er stor og dermed opvarmningen af luften.

Konvergensnedbør

Stigningsregn

Frontregn

Dette sker langs Polarfronten - og dermed ofte i Danmark. Varmfronten vil ofte give heldagsregn.

Koldfront: Her sker det modsatte . NU er det den kolde luftmasse der bevæger sig mod en varmere luftmasse. Den kolde luft er tungere end den varme, og vil derfor presse sig ind under varmluften. Herved presses den varme luft til vejrs, og afkøles og giver kortvarigt og heftig regn.

Lufttryk og nedbør

Kan du se hvad sammenhængen er?

Tjek svaret ...

Overvej nu selv følgende:

1. Hvorfor er det kun i lavtryksområderne at det regner? Se figur t.v. /overfor

Tjek dit svar ...

2. Overvej nu hvilken af de fire former for nedbør ( se figurer ovenfor) som dannes, dels ved ækvator og dels ved de subpolare lavtryk?

Tjek dit svar ...

Når det ikke regner i højtryksområderne , er det fordi luften her synker ned - og derved opvarmes luften og luftfugtigheden falder. Det er derfor vi netop i højtryksområderne finder de store ørkener ( Sahara, Kalahari m.fl.)

Prøv om du kan genfinde mønstret i nedbørsfordelingen i modellen ovenfor på kortet herunder.

Den Intertropiske Konvergenszone (ITK)

Det er dette lavtryk, som har helt afgørende betydning for nedbørsmønstret i det sydlig og sydøstlige Asien, som vi skal se om lidt.

Men først lidt mere om det ækvatorielle lavtryk.

Man kalder derfor dette lavtryk for den Intertropiske Konvergenszone - forkortet ITK. Intertropisk - betyder her at vi taler om noget det foregår INDEN FOR TROPERNE. Konvergens betyder noget som NÆRMER SIG HINANDEN - her de to passatvinde.

Det som nu er vigtigt at forstå er, at dette lavtryksbælte (altså ITK) i løbet af årets gang flytter sig dels nord for ækvator og siden syd for ækvator!

Hvorfor flytter ITK sig frem og tilbage?

• i vores sommermåneder bevæger solen sig op til den nordlige vendekreds på 23,5 ° N, og
• ned til den sydlige vendekreds 23,5 ° S i vores vinterhalvår.

Man kan beskrive dette som at solen 'vandrer' mellem den nordlige og sydlige vendekreds.

Da det ækvatorielle lavtryk (ITK) jo bliver dannet af solens opvarmning, så vil lavtrykket (ITK) nogenlunde følge solens zenitposition. Om sommeren trækker det nord for ækvator og om vinteren syd for ækvator. (se figur 11 og 12). Den Intertropiske Konvergenszone følger solens vandring mellem vendekredsene I det følgende skal vi se hvad dette betyder for nedbørsdannelsen i Sydøstasien

Monsunregn i Sydøstasien

Det skal vi se i det følgende:

Lufttryk og vinde i jan. / vinterhalvåret

• I vintermånederne spreder det polare højtryk sig ned over kontinenterne ( Nordamerika og Asien / Rusland). Polarvindene sender hermed iskold og tør luft langt ned i USA og Rusland og det Centrale Asien. Derfor har vi nu et TERMISK højtryk over det indre Asien som vist i figur 11
• Fra dette højtryk strømmer kold og dermed tør luft ned over Sydøstasien. Denne luft vil ikke give nogen nedbør.
• ITK ligger nu syd for ækvator - se figur 11. - og de nordlige vinde bliver derfor trukket langt mod syd i Det Indiske Ocean.
• Det er også fra det termiske højtryk i centralasien at luften strømmer ned over Saudi-Arabien og ind i Nordafrika. Luften er godt nok blevet varmere, men ikke mere fugtig, tværtimod - mere tør.
• Luftmasser som kommer fra kontinenterne vil - som tilfældet er her - altid være tørre, og om vinteren kolde og om sommeren varme.

Lufttryk og vinde i juli / sommerhalvåret

• Nu ligger det ækvatorielle lavtryk ( ITK) langt inde over det Sydøstasiatiske kontinent.
• Lavtrykket trækker nu varm og fugtig luft ind fra det Indiske Ocean og det dynamiske højtryk som ligger her året rundt.
• Inde over kontinentet afgiver denne luft nu store nedbørsmængder, enten som konvektions-, konvergens- eller stigningsregn.
• Ikke mindst på Himalyabjergenes sydlige skråninger vil der falde store mængder nedbør, i takt med at luften presse op af bjergsiderne og afkøles.
• Alt denne nedbør samler sig i Asiens store floder som overfladisk afstrøming, som flks. Indusfloden i Pakistan, Gangesfloden i Indien, Yangze-floden i Kina m.fl.

Klima- og plantebælter

Klimabælterne

Man definerer de enkelte klimazoner således:

• Polart klima hvor varmeste måned < 10 °C
• Tempereret klima hvor varmeste måned > 10 °C
• Subtropisk klima hvor varmeste måned > 20 °C
• Tropisk klima hvor koldeste måned > 15 °C og frost ikke forkommer

Plantebælterne

Plantebæltet forstås som den naturlige plantevækst i området, som jo vil være tilpasset de klimatiske betingelser først og fremmest temperaturen og nedbøren.

Man skelner mellemm følgende Plantebælter:
Tundra, nåleskov, løvskov, maki, savanne, ørken og regnskov.

Det er primært bestemmer de enkelte plantebælter er mængden af nedbør.

Hydrotermfigurer

• En hydrotermfigur viser gennemsnits-
  temperaturer og nedbøren for en given lokalitet gennem årets 12 måneder.
  Se eksemplet t.h. / nedenfor.

• Temperaturen er vist som en kurve og aflæses på den højre Y-akse, mens
• Nedbøren er vist med søjler for de enkelte måneder og aflæses på den venstre Y-akse.
• I de hydrotermfigurer vi skal bruge i det følgende er der indsat nogle bonusoplysninger om lokaliteten, nemlig :
  Bredde- og længdegrad,
  Højde over havet
  Nedbør i cm. og
  Potentiel fordampning (pot F) i cm. Disse oplysninger kan vi bruge i en klimaanalyse, som vi skal lave om lidt.

Se flere hydrotermfigurer

Klimaanalyse - how to do?

1. En beskrivelse af temperatur- og nedbørsfordelingen i årets løb
2. Bestemmelse af klimazonen udfra temperaturkurven og tidligere viste definitioner på klimazonerne
3. Bestemmelse af plantebæltet - enten udfra nedbørs mængde / nedbørsfordeling eller klimakort
4. Finde lokalitetens placering på et verdenskort, for at kunne
5. Analysere (dvs. forklare) temperatur- og nedbørsforholdene.
   Vi vil her se på følgende forhold:

• Breddegraden -> og dermed mulighed for at beregne største og mindste solhøjdeSe
• Bestemme / aflæse højden over havet
• Dominerende vindretninger - evt. havstrømme
• Dominerende lufttryk ( høj eller lavtryk)

6. Med de ekstra oplysninger vi har her (nedbør i cm og potentiel fordampnin), kan vi også beregne et fugtighedsindeks, og dermed afgøre om der er nedbørsoverskud eller - underskud?

Lav en Klimaanalyse:

Strømningsvejr - vinde

Dette skyldes at Danmark er præget at det man kalder et 'strømningsvejr' - dvs luftstrømme eller vinde. Det afgørende om vejret fra dag til dag , er således fra hvilken retning vindene kommer. Afhængigt af vindretningen kan vinden være enten kold / varm, tør / fugtig .

Den almindelige vindretning i Danmark er vestenvinden. Den kommer fra Nordsøen og Atlanterhavet, og vil derfor altid være fugtig og lun ( hverken kold eller decideret varm)

Det som bestemmer vindretningen er placeringen af de lavtryk som for det meste dominerer vores vejr. Lavtrykkene følger Polarfronten som nogle gange ligger nord for Danmark andre gange syd for Danmark. Dette skyldes at polarfronten er styret af nogle luftstrømme i den øvre atmosfære (kaldet Jetstrømme) som slynger sig op og ned rundt om jorden.

Se aktuelle vindretning over Danmark

Kølige somre, milde vintre

De milde vintre har vi fordi vi er omgivet af vand og derfor har kystklima, med kølige somre og milde vintre.

Den fremherskende vindretning er vestenvinden, som fører lunt og fugtig luft ind fra Atlanterhavet. Her spliller Golfstrømmen en vigtig rolle ved at transportere varmt overfladevand langt mod nord, og dermed sikre Nordvesteuropa nogle relative milde vintertemperaturer.

Sibirisk kulde i Danmark

Det betyder at polarvindene nu blæser ned over Danmark og bringer os iskold luft fra Rusland og det nordlige Skandinavien.

Til gengæld vil lavtrykket ligge nede mod Middelhavet og vil derfor bringe dem hårdt tiltrængt nedbør.

Da Polarfronten og den tilhørende jetstrøm slynger sig rundt om jorden omkring 60 ⚬ N, vil en kold vinter i Danmark ofte være sammenfaldende med varmere vejr i Grønland (Gr), som nu får glæde af vestenvindens lune luft.

Vinterhalvåret

Hvis vi derimod får vinden fra øst eller nordøst , er det iskold og tør polarluft der rammer Danmark.

Sommerhalvåret

Kommer vinden derimod fra øst eller sydøst er det meget tør og varm kontinentalluft , som giver os meget varme somre.

Eksamensopgave i klimatologi

LÆS VEJLEDNING HER:
I klimaanalysen skal du vise, at du kan anvende den almene klimatologi til at beskrive og forklare klimaforholdene i tre lokaliteter.
To af disse er Verkhojansk og Cherrapunji (også kendt som Sohra) og så vælger I selv mindst én ekstra lokalitet.

Med udgangspunkt i hydrotermfigurerne for de enkelte lokaliteter skal du altså kunne:

• Beskrive klima- og nedbørsforholdene på en given lokalitet. Dvs. at du skal kunne bestemme;
  Klima- og plantebælte, bestemme om der er nedbørsoverskud / - underskud ved hjælp af et beregnet fugtighedsindex, samt angive forskel på varmeste og koldeste måned ( Fastlandsklima eller kystklima?)
• Forklare hvorfor temperaturene er som de er (varmt eller koldt, svingende eller stabilt). Her kan inddrages forhold som:
  solhøjde, højde over havet, kolde / varme vinde eller havstrømme.
• Forklare hvorfor det regner / ikke regner, eller regner meget eller ganske lidt.
  Her kan inddrages forhold som:
  temperatur, lufttryk, vindretning (tørre / fugtige)

Hjælpemidler:

• Find lokaliteten enten ved hjælp af bredde-længde grader på et kort eller
  brug Google Map
• Klima- og plantebælte finder du ved at bruge tabellen her
• Beregn solhøjder
• For at undersøge lufttryk og vindretning skal du bruge klimakort i GO-Atlas s. 94-95
  
• Se kort med Globale havstrømme
• Se evt. også fysisk + tematisk vægkort i geo-lokalet.

Vejledning:

Noter til klimatologi som skal inddrages i besvarelsen.

Vejl. klimaanalyse PowerPoint |