Ottos geografi noter til HF
Erhvervsgeo.
Erhvervsstruktur og landegrupperne
Indholdsfortegnelse:
Antal tegn 14.400 = 6 ns.

Tekst og spørgsmål

Teksten vi læser i år (2024) er i første omgang denne webside.

Spørgsmål til teksten kap.1 | PDF

Spørgsmål kap.2 | PDF kap.2

Vi plejer at læse teksten her:
Økonomi, erhverv og levevilkår (10 s.)
det er du selvfølgelig også meget velkommen til at gøre, men I får ikke teksten for som lektie.
Spørgsmål til øko-erhverv...

Opgaver

Opgave 1 | PDF

Øvelse / Opgave 2 | PDF

Vejledning

Erhvervsgeografi - intro

Statistik

Faglige mål

At du kan:
  • Beskrive de tre hovederhverv (primære, sekundære og tertiære)
  • Forstå begreberne erhvervsstruktur og erhvervsudvikling
  • Beskrive og forklare udviklingen i Fouraties model
  • Beskrive sammenhængen mellem erhvervstruktur og samfundstype og Fouraties model
  • Forstå begrebet værditilvækst og BNP
  • Skelne mellem de tre landegrupper og hvad der er karakteristisk for disse
  • Beskrive sammenhængen mellem landegruppe, erhvervsstruktur, BNP og levevilkår

Introduktion

Livet blandt jorden mere end 8 mia. mennesker udfolder sig under meget forskellige vilkår. Ja selv i et lille land som Danmark, lever folk under meget forskellige materielle og sociale vilkår. Vi taler om at levevilkårene er meget forskellige, og at disse forskelle har økonomiske, sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle årsager.

Ligesom levelvilkårene kan være meget forskellige indefor de enkelte lande, så er det også tilfældet når vi sammenligner verdens ca. 200 lande. Nogle lande er rige andre fattige og en stor gruppe er sådan et sted mid i mellem.

I erhvervsgeografien skal du få en forståelse for de grundlæggende årsager til disse store forskelle mellem verdens lande. Forklaringen finder vi i landenes erhvervsstruktur, dvs. om befolkningen hovedsagelig arbejder indenfor landbrug, industri eller serviceerhverv.

Du skal få en forståelse for hvordan erhvervsudviklingen har betydning for den generelle velstand i de forskellige typer af samfund, og hvordan dette igen afspejler sig i den generelle levestandard rundt om i verden.

Mens du i Folkeskolen måske har hørt om Ilande og Ulande, så vil vi her skelne mellem tre landegrupper, nemlig lavindkomst, mellemindkomst og højindkomstlande, og se hvordan erhvervsudviklingen definerer disse landegrupper.

Kap. 1: Erhverv og samfund

Spørgsmål til teksten kap.1 | PDF

De tre hovederhverv

Der eksisterer hundredevis af forskellige job og arbejdsfunktioner alene i Danmark. Med tiden opstår nye typer af job og arbejdsfuktioner, og gamle job 'forsvinder' eller arbejdet flyttes til andre lande.

Til alle jobfunktioner er der knyttet forskellige krav til såvel faglige som personlige kvalifikationer.

Trods alle forskelligheder kan alle arbejdsfunktioner og jobs placeres i én af tre hovedgrupper eller hovederhverv, som er meget forskellige men alle spiller en vigtig rolle i den samlede samfundsøkonomi.

De tre hovederhverv er defineres herunder:

1. Primære erhverv

De primære erhverv defineres som
de råstofudvindende erhverv.

Som f.eks. landbrug, fiskeri, skovbrug og minedrift

2. Sekundære erhverv

Sekundære erhverv defineres som
de råstofbearbejdende erhverv.
F.eks. industri, håndværk og byggeri

3. Tertiære erhverv

Tertiære erhverv omfatter alle service erhverv
f.eks. transport, handel, administration, service, underholdning og medier, banker og finans, programmering m.v.

En mere kompliceret virkelighed:

Der er under de enkelte hovederhverv en lang række brancher og underbrancher.

Hovedbrancher

Hoved- og underbrancher

Erhvervsstruktur

Når man taler om et lands erhvervsstruktur (eller erhvervsfordeling), ser man på hvor stor en %-del af arbejdsstyrken (15-65 årige) der er beskæftiget i hver af de tre hovederhverv.

Alene ved at se på hvor mange % der er beskæftiget i det primære erhverv (oftest landbruget) kan vi se, at der er meget store forskelle på landenes erhvervsstruktur. Se tabel 1->

I Danmark beskæftiger de primære erhverv landbruget kun 2% af arbejdsstyrken, mens det i Uganda er hele 72 % af arbejdsstyrken!

Disse forskelle er et kompliceret resultat af de enkelte landes historie og deres økonomiske, sociale, teknologiske og politiske udvikling.

Den vigtigste forklaring på at nogle lande er rige og andre fattige, kan findes i landenes erhvervsstruktur. Vi kommer tilbage til hvorfor..!

Tabellen nedenfor viser erhvervsstrukturen for nogle tilfældige lande.
Tabel 1: Arbejdsstyrkens fordeling på de tre hovederhverv i % året 2016. (Kilde )
OBS:
Når vi i geografi taler om et lands erhvervsstruktur vil vi primært interessere os for hvor mange % af arbejdsstyrken der arbejder i landbruget (primære erherv).

Erhvervsudvikling

Erhvervsstrukturen som vi så eksempler på overfor - er imidlertid ikke en statisk (dvs. uforanderlig) størrelse. Landenes erhvervsstruktur ændrer sig over tid - i nogle tilfælde meget hurtigt og andre gange meget meget langsomt.

Historisk set har verdens lande (stort set) udviklet sig efter et fælles mønster. Franskmanden Fouratiés studerede erhvervsudviklingne i Vesteuropa og fandt et fast mønster dvs. nogle fælles træk ved udviklingen. Dette mønster er illustreret i en model - som vi derfor kalder Fouratiés model, som er vist her t.h.

Modellen kan beskrives således:

  • Tilbage i tiden var langt de fleste mennesker beskæftiget i de primære erhverv - hovedsageligt landbruget. Kun meget få var beskæftiget i sekundære (håndværk) eler tertiære erhverv (handel, transport m.v.)
  • Dernæst sker der to ting samtidigt.
    Beskæftigelsen i landbruget falder, mens beskæftigelsen i industrien vokser. Dette illustrerer den tidlige industrialisering, hvor folk flytter fra land til by (urbanisering) og landbrugsproduktionen effektiviseres med nye og bedre redskaber .
  • Vi kan også se at beskæftigelsen i primære erhverv fortsætter med at falde. Det skyldes at landbruget bliver mere og mere effektivt - færre mennesker kan altså producere flere fødevarer. Det skyldes mekanisering af landbrugsproduktionen
  • På et tidspunkt (1950 i modellen) topper beskæftigelsen i de sekundære erhverv (industrien) for herefter at falde igen. Faldet i industribeskæftigelsen kan forklares med øget automatisering af produktionen
  • I takt med at både beskæftigelsen i primære erhverv og senere i de sekundære erhver falder , så stiger beskæftielsen i de tertiære erhverv.
  • Se illustration ..
Figur 1: Fouraties model - viser ændringer i erhvervsfordeling (% beskæftiget) i de tre hovederhverv over tid. Se model med noter
Tip til læsning af modellen:
Modellen kan være lidt forvirrende at aflæse. Du kan formendtlig nemt se at beskæftigelsen i de primære erhverv falder over tid.

De sekundære erhverv er lidt tricky at aflæse. Men det du skal se efter er tykkelsen af boksen 'sekundære erhverv'. Dvs. at beskæftigelsen i sekundære erhverv er altså størst ( i følge modellen) omkring 1950. Kan du se det ?

Kap.1.1: Samfundstyper og erhvervsstruktur

Samfundstyper

Fouraties model som vi lige har set , beskriver i virkeligheden også den historiske udvikling som mange lande eller samfund har gennemgået.

Det er udviklingen fra landbrugssamfundet til industrisamfundet og endelig til det moderne Informationssamfund.

Der er ingen fast definitioner på disse samfundstyper - men en simpel tilgang er denne:

  • Landbrugssamfund har > 40-50 % beskæftiget i landbrugserhvervet.
    Det gælder således Uganda og til dels Indien - se tabel overfor.
  • Industrisamfund har færre beskæftiget i landbruget og flere i industrierhvervet (måske mellem 25-35 %). Som eksempelvis Kina - se tabel ovenfor.
  • Informationssamfund har langt den største del af arbejdsstyrken beskæftigede i de tertiære erhverv. Et eksempel herpå er Danmark med ca. 80 % beskæftiget indenfor de tertiære erhverv.
    Tidligere ville man kalde disse samfund for servicesamfund, men med udviklingen af informationsteknologien (it og data) bruger man idag begrebet informationssamfund ... eller bare de 'post-industrielle samfund' - 'post' betyder efter.

Endnu i dag er mange af verdens lande landbrugssamfund, andre er blevet nye industrisamfund og endelig kan man betegne de rigeste lande som Informationssamfund.

Korrelation ...

Som vist i modellen t.h. er der en tydelig sammenhæng ( korrelation) mellem ERHVERVSSTRUKTUR og SAMFUNDSTYPE
Figur 1.1: Modellen kan illustrere udviklingen af tre forskellige samfundstyper: landbrugs-, industri - og informationssamfundet

kap.1.2: Arbejdsdeling, værditilvækst og BNP

Arbejdsdeling

Bag alle produkter og tjenesteydelser vi anvender i dagligdagen, ligger der en ofte omfattende arbejdsdeling - dvs. hvor flere hovederhverv, virksomheder og mennesker har været involveret i fremstilling af vores produkter og tjenesteydelser.

Et simpelt eksempel herpå er vist i nedestående figur. Her er vist den arbejdsdeling som ligger bag fremstillingen af ..BRØD!

Som du kan se er alle tre hovederhverv involveret i den arbejdsproces som frembringer det brød vi køber i supermarkedet.

I denne - måske relativ simple - arbejdsdeling, finder vi nogle helt grundlæggende samfundsøkonomiske processer, som kort skal beskrives:

  • I hele processen fra primære -> sekundære og tertiære erhverv bliver der skabt ARBEJDSPLADSER, som giver beskæftigelse og INDKOMST til mange tusinde mennesker.
  • For at være ansat og få løn, skal man nødvendigvis bidrage med noget nyttigt ( værdifuldt) til denne arbejdsproces. Ellers bliver man fyret!

    Det arbejde (den nytte) som den enkelte udfører bidrager med en VÆRDITILVÆKST i arbejdsprocessen.

  • Det er summen af værditilvæksten i de enkelte erhverv, som samlet set giver et lands BRUTTONATIONALPRODUKT (BNP) .

BNP defineres derfor som:
Værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenesteydelser

Arbejdsdeling mellem hovederhverv og BNP

Figur 2 : Illustration af arbejdsdeling mellem de tre hovederhverv
  • Hvilket erhverv bidrager så mest til BNP? Altså hvor er værditilvæksten størst? Overvej selv hvad du tror svaret er ...?

  • Umiddelbart kunne man jo tænke at det erhverv der har flest beskæftiget , også må bidrage mest til BNP - altså have den største værditilvækst.

Bidrag til BNP...

Tal for Danmark - 2020:

Primære erhverv / landbruget: 2 %
Sekundære erhverv / industrien: 23 %
Tertiære erhverv / handel og service: 75 %

Du kan tænke på det på denne måde:
Hvad vil du betale mest for?

ét kilo korn, et færdig bagt brød (som du selv henter på Kobergs brødfabrik) eller et et brød pakket og skiveskåret i dit lokale supermarked?

Kap. 2: Landegrupperne

Spørgsmål kap.2 | PDF kap.2

Landegrupper

Tidligere (1970'erne) opdelte man verdens lande i I-lande (Industrialiserede lande) og U-lande (Udviklingslande).

Men i takt med at en række ulande (især i Sydøstasien og Latinamerika) oplevede en begyndende industrialiering i 1970-80'erne, kunne disse lande ikke længere karakteriseres som hverken ulande eller ilande.

I stedet taler man nu om tre store landegrupper:
Højindkomst- (I-landene), Mellemindkomst- og lavindkomstlande (U-lande). Mellemindkomstlandene er netop de (tidligere U-lande) som har fået gang i en industriel udvikling og dermed økonomisk vækst og en højere levestandard for befolkningen.

Landegrupperne defineres ud fra deres samlede BNP pr. indbygger pr. år.

  • Højindkomst lande,
    BNP pr indb. > 13.205 US $
  • Højere mellemindkomst,
    BNP pr indb. > 4.255 < 13.205 US $
  • Lavere mellemindkomst lande,
    BNP pr indb. > 1.086 < 4.255 US $.
  • Lavindkomst lande, BNP pr indb. < 1.086 US $
Indkomstgrupper (2021) udfra BNP pr. indbygger (GNI pr cap. US $ - World Bank Atlas Method)
world-bank-landegrupper-2011
Figur 3: Landegrupperne 2016 | Se kortet m. noter | kilde
BNP som et mål for velstand og økonomisk vækst
BNP er det mål man anvender når man skal sætte tal på et lands samlede økonomiske udvikling. Når man taler om økonomisk vækst - så er det den procentvise årlige vækst i BNP man taler om.

Når man taler om 'vækst-økonomierne', er det altså lande, som har en særlig høj økonomisk vækst. I højindkomstlandene havde vi de største vækst rater på 5-6 % i 1960'erne. I dag er vi glade for en vækst på 2-3 % i BNP årligt.

Særligt de Sysøstasiatiske lande har de sidste 30-40 år oplevet høje vækstrater - ikke mindst Kina som fra 1980-2019 havde en årligt vækst i BNP på knap 10 %!
I dag er der også flere afrikanske lande som oplever en høj økonomisk vækst.

Kort over økonomisk vækst 2018 eller Verdensbankens liste

Landegrupper - en kort karakteristik

Lavindkomstlandene:

  • Defineres som lande med BNP pr. indb på < 1.086 US $.
  • I 2021 boede der ca 718 mio. mennesker i lavindkomstlandene (ca. 10 % af verdens befolkningen).
Figur 4: Lavindkomstlandene - findes i dag (2023) stort set kun i centrale Afrika, samt Afghanistan, Syrien, Yemen og Nordkorea
Karakteristisk for lavindkomstlandene er at landbruget fortsat beskæftiger i gennemsnit 60 % af arbejdsstyrken. Vi kan derfor betegne disse lande som landbrugssamfund.

Landbrugsproduktionen er ikke blevet mekaniseret, og er derfor baseret på hårdt manuelt arbejde.

Det betyder også at arbejdsproduktiviteten ( produktion pr beskæftiget / time) er lav. Derfor er værdi tilvæksten også lav.

Den vigtigste sektor med hensyn til beskæftigelsen er fortsat det primære erhverv, mens der er meget få beskæftiget i sekundær erhverv (industri m.v.), men dog lidt flere i tertiære erhverv- herunder gadehandlere mv. i byerne.

Lavindkomstlandene:

AFGHANISTAN, BURKINA FASO,BURUNDI, CENTRAL AFRICAN REPUBLIC, CHAD, CONGO, DEM. REP.ERITREA, ETHIOPIA, GAMBIA, GUINEA, GUINEA-BISSAU, DEM. PEOPLE'S REP. KOREA, LIBERIA, MADAGASCAR, MALAWI, MALI, MOZAMBIQUE, NIGER, RWANDA, SIERRA LEONE, SOMALIA, SOUTH SUDAN,SUDAN, SYRIAN, ARAB REPUBLIC, TOGO, UGANDA, YEMEN, REP.ZAMBIA

Demografisk transition:

Mellemindkomstlandene:

I 2021 boede 5.9 mia. mennesker i mellemindkomstlandene (= ca. 75 % af verdens befolkning). Mellemindkomstlandene er altså en meget stor og forskelligartet gruppe af lande og opdeles derfor normalt i:
  • Øvre mellemindkomst - defineres som:
    BNP pr indb. > 4.255 < 13.205 US $. Omfatter 2,5 mia. mennesker
  • Nedre mellemindkomst - defineres som:
    BNP pr. indb på mellem 1.086 til 4.255 US $.
    Omfatter 3,4 mia. mennesker
Figur 4.1: Mellemindkomstlandene omfatter hele Latinamerika , størstedelen af Asien samt det nordlige og sydlige Afrika. (kilde)

Alle mellemindkomstlande har tidligere været lavindkomstlande ( eller ulande), men har nu fået gang i en økonomisk udvikling i større eller mindre grad. Det gælder ikke mindst en række lande i Sydøstasien som f.eks. Sydkorea, Singapore, Malyasia, Thailand og ikke mindst Kina.

Karakteristisk for mellemindkomstlandene er, at der er færre beskæftiget i landbruget og flere er beskæftiget i industri- og serviceerhverv. For de lavere mellemindkomst landene er den gennemsnitlige beskæftigelse i landbruget 38%, mens den for de øvre mellemindkomstlande kun er 21%.

Landbruget er blevet mere effektivt - med moderne dyrkningsmetoder (kunstgødning, forbedrede kornsorter , kunstvandng m.v.).

Højere mellemindkomst:

ALBANIA,AMERICAN SAMOA, ARGENTINA, ARMENIA, AZERBAIJAN, BELARUS, BELIZE, BOSNIA AND HERZEGOVINA, BOTSWANA, BRAZIL, BULGARIA, CHINA, COLOMBIA, COSTA RICA, CUBA, DOMINICA, DOMINICAN REPUBLIC, ECUADORE QUATORIAL GUINEA, FIJI, GABON, GEORGIA,GRENADA,GUATEMALA,GUYANA,IRAQ,JAMAICA,JORDAN,KAZAKHSTAN,KOSOVO,LIBYA,MALAYSIA,MALDIVES,MARSHALL ISLANDS, MAURITIUS,MEXICO, MOLDOVA,MONTE NEGRO, NAMIBIA, NORTH MACEDONIA, PALAU PARAGUAY, PER URUSSIAN FEDERATION, SERBIA, SOUTH AFRICA, ST. LUCIA, ST. VINCENT AND THE GRENADINESSURINAME, THAILAND, TONGA, TURKIYE, TURKMENISTAN, TUVALU

Lavere mellemindkomst:

ALGERIA, ANGOLA, BANGLADESH, BENIN, BHUTAN, BOLIVIA , CABO VERDE CAMBODIA, CAMEROON, COMOROS, CONGO, REP., COTE D'IVOIRE, DJIBOUTI, EGYPT, ARAB REP., EL SALVADOR, ESWATINI, GHANA, HAITI HONDURAS, INDIA, INDONESIA, IRAN, ISLAMIC REP., KENYA KIRIBATI, KYRGYZ REPUBLIC, LAO PDR, LEBANON, LESOTHO, MAURITANIA, MICRONESIA, FED. STS.MONGOLIA, MOROCCO, MYANMAR, NEPAL, NICARAGUA, NIGERIA, PAKISTAN, PAPUA NEW GUINEA, PHILIPPINES SAMOA, SAO TOME AND PRINCIPE, SENEGAL, SOLOMON ISLANDS, SRI LANKA, TAJIKISTAN, TANZANIA, TIMOR-LESTE, TUNISIA, UKRAINE, UZBEKISTAN, VANUATU, VIETNAM, WEST BANK AND GAZA, ZIMBABWE

Demografisk transition

Højindkomstlandene

  • Defineres som lande med et BNP pr indb. > 13.205 US $.
  • Højindkomstlandene omfatter 1.2 mia. mennesker (2021) = 16 % af verdens befolkningen -
Figur 4.2 Højindkomstlandene - jo mørkere farve jo højere BNP
Højindkomstlandene er de 'gamle' industrilande tidligere kendt som Ilandene. De har typisk påbegyndt deres industrialisering allerede i 1800-tallet.

Landbrugssektoren er mekaniseret og delvis automatiseret og beskæftiger i gennemsnit < 3 % af arbejdsstyrken. Arbejdsproduktiviteten er deerfor meget høj.

Beskæftigelsen i de sekundære erhverv ( industri) har været faldende i mange år - blandt andet som følge af 'outsourcing' af produktionen til blandt andet Kina og delvis automatisering. Den størte del af arbejdsstyrken er beskæftiget i den tertiære sektor, såvel offentlig og privat serice erhverv , handel, transport og administration.

Høj indkomst ..

ANDORRA, ANTIGUA AND BARBUDA, ARUBA, AUSTRALIA, AUSTRIA, BAHAMAS, BAHRAIN, BARBADOS, BELGIUM, BERMUDA, BRITISH VIRGIN ISLANDS, BRUNEI, DARUSSALAM, CANADA, CAYMAN ISLANDS, CHANNEL ISLANDS, CHILE, CROATIA, CURACAO, CYPRUS, CZECHIA, DENMARK ESTONIA, FAROE ISLANDS, FINLAND, FRANCE, FRENCH POLYNESIA, GERMANY, GIBRALTAR, GREECE, GREENLAND, GUAM, HONG KONG, HUNGARY, ICELAND, IRELAND, ISLE OF MAN, ISRAEL, ITALY, JAPAN KOREA, REP., KUWAIT, LATVIA, LIECHTENSTEIN, LITHUANIA, LUXEMBOURG, MACAO SAR, MALTA, MONACO, NAURU, NETHERLANDS, NEW CALEDONIA, NEW ZEALAND, NORTHERN MARIANA ISLANDS, NORWAY, OMAN, PANAMA POLAND, PORTUGAL, PUERTO RICO, QATAR, ROMANIA, SAN MARINO, SAUDI ARABIA, SEYCHELLES, SINGAPORE, SINT MAARTEN (DUTCH PART), SLOVAK REPUBLIC, SLOVENIA, SPAIN, ST. KITTS AND NEVIS, ST. MARTIN (FRENCH PART), SWEDEN, SWITZERLAND, TRINIDAD AND TOBAGO, TURKS AND CAICOS ISLANDS, UNITED ARAB EMIRATES, UNITED KINGDOM, UNITED STATES, URUGUAY, VIRGIN ISLANDS (U.S.)

Demografisk transition

Tre eksempler: Uganda , Kina og Danmark:

Arbejdsproduktivitet og værditilvækst

Begrebet arbejdsproduktivitet er et udtryk for hvor meget arbejde / produktion der udføres pr. arbejdstime eller pr. beskæftiget i et givent erhverv.

Et udtryk for arbejdsproduktiviteten kan man få ved at sammenligne andelen af beskæftigede i f.eks landbruget med værdien af landbrugets samlede produktion ( = værditilvæksten). Værditilvæksten opgøres i statistikker som erhvervets bidrag til landets BNP - altså hvor mange % af landets samlede BNP som produceres i det pågældende erhverv.

Nedenfor er vist tal for beskæftigelse og andelen af BNP for de tre hovederhverv i tre forskellige lande.

Figur 5: Uganda - Erhvervsstruktur og hovederhvervenes bidrag til BNP

Uganda er et typisk lavindkomstland med et BNP på 884 US $ pr indb.

Uganda er fortsat et landbrugssamfund - da hovedparten af arbejdsstyrken - her 72 % - arbejder i landbruget

Arbejdet udføres hovedsageligt manuelt ( ingen maskiner / mekanisering), og derfor har man en lav arbejdsproduktivitet (= produktionen pr time / beskæftiget). Den lave arbejdsprduktivitet betyder at værditilvæksten er lille og dermed også bøndernes indtjening.

Resultatet er, at Uganda er et lavindkomst land.

Figur 5.1: Kina - Erhvervsstruktur og hovederhvervenes bidrag til BNP
Kina tilhører gruppen af øvre mellemindkomstlande med et BNP pr indb. på 12.556 US $

Kina er et udpræget industrisamfund - idet industrien beskæftiger 29 % af arbejdsstyrken, og Kina i dag verdens største industriland - også kendt som "Verdens fabrik".

Kina er dog ikke et 'typisk' mellemindkomstland - da den økonomiske og industrielle udvikling har været helt usædvanlig i omfang og hastighed. Kina er verdens 2. største økonomi og vil formendtlig inden 2030 overgå USA som verdens største økonomi.

Landbruget er ikke fuldt mekaniseret - idet risdyrkningen er arbejdskraftkrævende og derfor kun vanskeligt kan mekaniseres. Der er altså forsat relativt mange beskæftiget i landbruget, og arbejdsproduktiviteten er relativ lav.

Figur 5.2: Danmark - Erhvervsstruktur og hovederhvervenes bidrag til BNP
Danmark er et højindkomstland med et BNP pr. indb. på ca. 60.000 US $

Danmark er et udpræget servicesamfund - eller informationssamfund - da hele 80 % af arbejdsstyrken er beskæftiget i den tertiære sektor, som ikke mindst omfatter en stor offentlig sektor (uddannelse, sociale institutioner, sundhed m.v.)

I Danmark -som i andre højindkomstlande - er landbruget fuldstændig mekaniseret og delsvis automatiseret - og arbejdsproduktiviteten er derfor meget høj.

Hvordan skal vi analysere og forstå disse tal?

For alle tre lande kan vi se at bidraget til landets BNP (og dermed værditilvæksten) er størst i den tertiære sektor. Det er også tydeligt at værditilvæksten er mindst i det primære erhverv.
  • Det primære erhverv producerer uforarbejdede råstoffer (f.eks. korn).
  • I det sekundære erhverv (industrien) forarbejdes kornet , males til mel, melet bages til brød etc. Hermed tilføjes der ekstra værdi til råvarerne
  • I det tertiære erhverv (handel / service) gøres produktet nemt og hurtigt tilgængeligt for forbrugerne i det lokale supermarked. Derfor er værditilvæksten størst her.
Hvis vi alene ser på tallene for landbruget / primære sektor i de tre lande skal følgende bemærkes:
  • I Uganda kan vi se at 72 % af arbejdsstyrken (15-65 årige) er beskæftiget i landbruget, men de bidrager kun med 28 % af BNP! Umiddelbart ville man jo forvente at de 72 % af arbejdsstyrken også bidrog med ca 70 % af Ugandas BNP ....

    Dette er et udtryk for at arbejdsproduktiviteten (produktion pr. beskæftiget) er meget lav i Ugandas landbrug. Forklaringen er simpel : landbrugsproduktionen er ikke mekaniseret (se billede nedenfor), og derfor er produktiviteten lav og dermed også værditilvæksten og i sidste ende indtjeningen til bønderne.

  • Omvendt kan vi se, at i Danmark er der kun 2 % beskæftiget i landbruget, men de bidrager med samme andel ( 2 % ) af BNP. Dette er et udtryk for at arbejdsproduktiviteten er høj , hvilket igen skyldes at det danske landbrug er højt mekaniseret og i nogle tilfælde delvist automatiseret.
Hvorfor er værditilvæksten højere i sekundære og tertiær erhverv? Lidt af svaret kan du måske få i denne figur:
Figur 6: Arbejdsproduktivitet - Arbejdsproduktiviteten øges med den teknologiske udvikling

Landbrug i Uganda 2022

Risdyrkning i Kina

Landbrug i Danmark

Du skal nu gerne kunne:

Sammenfatning ...

Hvad vi nu har lært...?

At der er en sammenhæng mellem erhvervsstruktur, samfundstype og landegrupper - og dermed hvorfor verdens lande er meget forskellige med hensyn til økonomisk velstand. Afhængig af landenes økonomiske velstand (målt i BNP pr. indb.) skelner vi mellem lav-, mellem- og højindkomstlande.

Vi kan opsummere her:

  • Vi har nu set at landene har en meget forskellig erhvervsstruktur ( altså arbejdsstyrkens fordeling på de tre hovederhverv), og
  • At erhvervsstrukturen afspejler hvilke type samfundstype der er tale om.
  • Vi skelner mellem tre typer af samfund:
    Landbrug-, industri- og informationssamfund
  • Landbrugssamfundene vil tilhøre gruppen af LAVindkomstlande
  • Industrisamfund tilhører gruppen af MELLEMindkomstlande, og
  • Informationssamfund tilhører gruppen af HØJindkomstlande.
  • Én vigtig årsag til disse forskelle mellem landene er hvilken grad af TEKNOLOGISK udvikling landene har gennemgået. Se illustration heraf
  • Den teknologiske udvikling viser sig blandt andet i, hvor mange % af arbejdsstyrken der er beskæftiget i landbruget.
  • Da landbruget primært producerer uforarbejdede råvarer / fødevarer, er værditilvæksten i landbruget meget lille.
  • Derfor er landbrugssamfund også relativt fattige lande! :-(
  • I takt med at landbruget bliver mekaniseret, kan en stigende del af arbejdskraften overføres til sekundære og tertiære erhverv, hvor værditilvæksten er større og dermed stiger landets samlede velstand!

Øvelse 2: Økonomi og erhvervsstruktur

Korrelation mellem
erhvervsstruktur og BNP ?

Når du har læst kap. 2 og besvaret spørgsmålene i opgave 1 skal du lave opgave 2 herunder

Øvelse / opgave 2 | PDF

I opgaven anvendes nedenstående kort (figur 8 og 9) samt figur 10 i kap 3

Bruttonationalprodukt pr. indb. (US $)

Figur 8: Klik + Add Country - øverst i figuren for at slette og / eller tilføje lande Kilde
HUSK: komma bruges som tusindtalsseperator i amerikanske databaser. SÅ du skal læse kommaet som et PUNKTUM! Altså 55,450 US $ = 55.450 US $

Beskæftigede i landbruget (%)

Figur 9: Klik + Add Country - øverst i figuren for at slette og / eller tilføje lande Kilde

Kap. 3 Levevilkår og HDI

Human Development Index

Der er tre indikatorer, som man almindeligvis anvender til at sammenligne levevilkår i forskellige lande og over tid. Vigtigste indikatorer er:
  • BNP pr indbygger - en økonomisk indikator
  • Forventet levealder ved fødslen - en sundhedsmæssig indikator
  • Antal års skolegang - en uddannelses og udviklingsmæssig indikator.
Man kan selvfølgelig se på de konkrete tall for de enkelte lande , og sammenligne på den måde.

Men FN har lavet et HUMANT UDVIKLINGS INDEX hvor man sammenfatter tal for alle tre indikatorer.

Indekset er lavet ved at man udfra de konkrete tal for BNP, levealder, uddannelseslængde i de eneklte lande tildeler landene point fra 0-1.0 , hvor 1.0 er det højst forventlige niveau for den enkelte indikator.

Indeks tal for de enkelte indikatorer sammenfattes herefter i ét indeks - nemlig HDI (Human Development Index).

Jo højere HDI er - jo bedre tal har det pågældende land for de tre indikatorer.

Figur 10: Human Development Index . 0-1 , jo højere tal jo bedre.
kilde

Forventet levealder

Uddannelse - års skolegang

Levevilkår ...

Model - mindmap

Faktorer som påvirker levevilkårene

Nedenstående ikke færdigt ..d. 10/02/2023

Kap.4 International arbejdsdeling

Den klassiske arbejdsdeling mellem kolonimagt og koloni og senere mellem I- og Ulande
Fra 1980'erne flyttes dele af industriproduktionen til udviklingslandene (-> Mellemindkomstlande)
En forenklet model af arbejdsdelingen mellem lav-, mellem- og højindkomstlandene

Illustreret med billeder :

Illustreret med billeder :

Illustreret med billeder :

Video materiale:

Life in a Remote African Village 5.5 min

China's 40 years of reform that turned it into a superpower 5-6 min

The People's Republic of The Future (2019)

Shenzhen | China's MIRACLE City 5 min

Modern China - The Evolution of China’s Cities 9.30 min

China's Modern Wonders 2021 | Amazing Architecture 4 min

Til toppen