Ottos geografi noter til HF
Geografinoter
Tekster, opgaver og vejl. til geografi (c)

Geografi og NF-projekterne

Nf-projekterne

I løbet af skoleåret skal I lave tre mindre tværfaglige NF projekter. Projekter ligger som afslutning på et fællesfagligt undervisningsforløb og har flere formål:
  1. At du får repeteret det centrale faglige stof i de tre fag.
  2. At du få træning i mundtlig fremlæggelse for en af dine NF-lærere
  3. At du lærer at skrive en synopsis og
  4. dermed får de nødvendige forudsætninger for at lave det afsluttende eksamensprojekt, som indgår i den fællesfaglige NF eksamen til næste sommer.
Projekterne udarbejdes dels i timerne på skolen og dels som hjemmearbejde.

På siden her - finder du min vejledning til geografi-delen i NF-projekterne. At bruge vejledning er som bekendt - en vigtig studiemæssig kompetence!

NF studieplan

1. NF-projekt okt.

Opgave og materiale:

Materiale til Suså turen aug 2023

1. NF -projekt - opgave og bilag

samt teksten:

Vand som livgivende ressource

I er kun blevet bedt om at anvende én af figurene fra hvert fag, men vær opmærksom på at inddrage den faglige viden fra hydrologi til at forklare det som figuren umiddelbart viser.

I skal altså ikke bare beskrive hvad figuren viser, men også inddrage relevant fagligt stof i forhold til figuren

Vejledning om 1. NF projekt 5 min.

Geo-faglige indhold

Det centrale geografifaglige stof som I bør inddrage jeres fremlæggelse er følgende:
  • Beskriv Vandets kredsløb - tilstandsformer, drivkraft og processer finder sted?
  • Hvad er betingelserne for dannelse af nedbør ?
  • Hvad siger vandbalancenligningen ( N= F + Ao +A u ) ? Kan du bruge den til at beskrive vandets kredsløb?
  • Hvad er nettonedbøren (nettonedbøren= N-F ) i Danmark?
    Er der nedbørsoverskud eller underskud?
  • Hvilken betydning har jordbundens sammensætning for afstrømningen?
  • Hvordan er nedbørsfordelingen i Danmark ?

Vælg én af følgende figurer til geo:

Bemærkninger til figur 2

Vandets kredsløb
figur 1 . Model af vandets kredsløb
Du kan alternativt anvende en af disse modeller:

Anvendt i undervisningen og gerne med tal på de enkelte pile (se eksempel) eller
denne med tal for Sjælland

  • Beskriv vandets kredsløb. Her kan du inddrage følgende:

    a) Hvilke kræfter driver kredsløbet ,
    b) hvilke tilstandsformer optræder vandet i og
    c) hvilke processer indgår i vandets kredsløb

  • Hvor i kredsløbet finder du de enkelte led i vandbalancenligningen :
    N= F + Ao + Au (+/- R),
  • Herefter kan du sige noget om de enkelte led i vandbalanceligningen - altså:

  • Hvad er betingelserne for nedbørsdannelse ?
    (begreber som kondensation, temperatur / dugpunkt)
  • Hvordan er nedbørsfordelingen i Danmark ?
  • Hvordan kan man afgøre om der er nedbørsoverskud eller underskud?
  • Hvornår har vi henholdsvis nedbørsoverskud og nedbørsunderskud i Danmark?
    Se Vandbalance for Danmark
  • Hvilken betydning har jordbundens sammensætning for afstrømningen?

  • beskriv nogle forskellige egenskaber ved ler- og sandjorden.
    Anvend begreber som porøsitet, permeabilitet og markkapacitet.

- Du kan ikke selv nå alt dtte i dit oplæg ( 1 min geografi ) men det er de emner vi har læst og det er det jeg efter dit eget oplæg kan spørge dig om.

Bemærkninger til figur 3

Vandets kredsløb
figur 3 Luftens mætningskurve
I kan anvende denne figur som vi også har anvendt i undervisningen. Jeg tror dog det er noget sværere for jer at tage dette udgangspunkt for jeres oplæg. VI kan måske komme ind på det i samtalen efter jeres korte oplæg.
  • Beskriv hvilkne fysisk lov figuren viser ...
  • Brug figuren til at forklare hvordan hvordan der dannes nedbør ved afkøling af luften
  • Forklar hvad der menes med umættet og mættet luft
  • forklar hvad begrebet luftens 'dugpunkt' betyder
  • Lav evt et eksempel hvor du beregner den relative luftfugtighed eller
  • Hvor du beregner den absolutte luftfugtighed når du kender lufttemperaturen og den relative luftfugtighed
De næste to figurer anvendes af en af de andre geografilærere - men vi har ikke brugt dem - og derfor giver det ikke mening at I anvender disse . Her er de blot medtaget.

Bemærkninger til figur 4

Vandets kredsløb
figur 4 Nettonedbør i Danmark

Bemærkninger til figur 5

2. NF-projekt nov.

NF projekt 2 - d. 23-24 nov. 2023:

Opgavemateriale NF-2 | DOCX

I skal alle læse den supplerende artikel her:

4-vigtigste-pointer-fra-den-nye-klimarapport

Jeg har vist vist en anden (nedenstående) artikel til Z-klassen ... det er OK at I bruger den i stedet ;-)

Alarmerende ny rapport fra FN's Klimapanel

Eksempler på synopser:

Her kan du se et par eksemplariske synopser, så du kan få en ide om hvordan en synopsis kan laves.

Eksemplarisk synops 1
Eksemplarisk synops 2

Vejledning til geografidelen:

Nedenfor er de to figurer til geografidelen af NF 2.

Jeg har lavet 10 simple spørgsmål, som I kan bruge som en hjælp til hvordan I bør bruge materialet / figurerne.

Husk: at for at kunne lave en god synopsis / fremlæggelse, er mange af jer, jo nok nød til at tjekke op på det faglige stof. Altså lige læse noget af det anvendte materiale .. igen!

Overordnet problemformulering:

Global opvarmning

Hvordan kan menneskelige aktiviteter påvirke det globale klima, og hvad kan den enkelte og samfundet gøre for at mindske den globale opvarmning?

Underordnede spørgsmål til problemformuleringen:

  1. Redegør for kulstofkredsløbet, strålingsbalancen og sammenhængen mellem dem.
  2. Gør rede for opbygningen af carbonhydrider, og forklar hvad der menes med en fuldstændig forbrænding. Beregn hvor mange kg carbondioxid, der dannes ved afbrænding af hhv. 1 kg kul, olie og naturgas pr. produceret MJ energi.
  3. Vurder hvad vi som samfund kan gøre for at mindske den globale opvarmning.
Artiklen 4-vigtigste-pointer-fra-den-nye-klimarapport skal inddrages i synopsen og fremlæggelsen.

Vejledning til geografidelen

Spørgsmål A

Redegør for kulstofkredsløbet, strålingsbalancen og sammenhængen mellem dem
Kulstofkredsløbet gennemgåes i biologidelen - så i geografi handler det om strålingsbalancen og Co-2 koncentrationen.

Print bilag

1. figur til geografi
Model af atmosfærens strålings- og energibalance
  1. Beskriv hvad der sker i henholdsvis venstre og højre side af modellen?
  2. Hvor er den naturlige drivhuseffekt i modellen ?
  1. Hvad betyder den naturlige drivhuseffekt for jordens klima?
  2. Hvordan vil vores afbrænding af fossile brændsler påvirke det naturlige kulstofkredsløb og atmosfærens strålings- og energibalance ?
  3. Giv evt. et eller to eksempeler på en positiv feedback-mekanisme i modellen ?
2. figur til geografi:
Målinger af atmosfærens CO2 koncentration 1958-2019
  1. Hvorfra stammer den øgede Co2 koncentration i atmosfæren efter 1958?
  2. Nævn to-tre grunde til menneskets stigende CO2-udledninger?
  3. Hvorfor tror du CO2 niveauet varierer lidt igennem året?
  4. Hvordan vil / har dette påvirket atmosfærens energibalance?

Spørgsmål C

c. Vurder hvad vi som samfund kan gøre for at mindske den globale opvarmning.
  1. Her kan I jo lade inspirere af dette meget flotte mindmap , men prøv at fokusere på hvad politikkerne / samfundet og ikke den enkelte kan gøre ! :-)
Om at skrive indledning og lave indholdsfortegnelse i synopsen

Ekskurtion til Vestforbrændingen

Materialer fra Vestforbrændingen

Materiale fra Vestforbrændingen 2022

Spørgsmål til eleverne:

Nedenstående Spørgsmål | PDF
  1. Hvad gjorde man med vores affald før man fik forbrændingsanlæg som Vestforbrændingen?
  2. Hvor meget affald producerer hver danske dagligt / årligt ?
  3. Hvor meget affald modtager Vestforbrændingen dagligt / årligt?
  4. Hvor stor en andel (%) af affaldet kan genbruges?
  5. Hvilke former for affald genbruges?
  6. Hvor meget energi (Mw) produceres der dagligt / årligt ved afbrænding af affald?
  7. Hvor meget strøm producerer Vestforbrændingen i MW / husstande årligt
  8. Hvor mange husstande for fjernvarme fra Vestforbrændingen?
  9. Hvor meget CO2 udleder Vestforbrændingen årligt?
  10. Kan man kalde energiproduktionen ( el-varme) på Vestforbrændingen for bæredygtig, og i givet fald hvordan?
  11. Bidrager et forbrændingsanlæg som Vestforbrændingen til at reducere udledningen af drivhusgasser?

Mine noter fra Vestforbrænding 2022

  • Modtager 3-400 lastbiler dagligt
  • Hver ovn afbrænder 35 ton affald i timen
  • damp -> turbine -> generator -> strøm til 70.000 husstande
  • opvarmet vand -> fjernvarme
  • Udleder 600.000 ton CO2 årligt - heraf 1/3 fra afbrænding af plast
  • Vi producerer 900 kg affald årligt pr dansker (600 kg i Sverige)
  • For hver mio. tons affald er det kun 30 ton som genbruges
  • Kun REST affald afbrændes, mens plast, pap, metal, glas, elektronik og papir forsøges genanvendt
-->

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode

I løbet af undervisningen i geografi (samt bio og kemi) skal I gerne blive fortrolige med den naturvidenskabelige metode.

Den naturvidenskabelige metode er en beskrivelse af naturvidenskabernes arbejdsproces. Processen kan beskrives således:

  1. Observationer ->
  2. undren / spørgsmål ->
  3. hypotese (midlertidig antagelse) ->
  4. indsamling af data ->
  5. analyse af data ->
  6. hypotese afvises (tilbage til 3) eller bekræftes ->
  7. teori-> kontrolforsøg ->
  8. Naturvidenskabelig model.
Se illustration (eng)

Eksempel på hypotese m.v.

  • Vi kan f.eks have den hypotese at grundvandforureningen er størst i Vestdanmark.
  • Hvilke data kan understøtte hypotesen?
    • Vi har sandjord i vestdanmark
    • Derfor er den Underjordiske afstrømning større end på lerjorden / ØStdanmark
    • Jorden er ikke særlig frugtbar
    • Det regner mere i vestdanmark
  • Hvad viser vandprøveboringerne om nitratindholdet / grundvandskvaliteten i Vestdanmark ...?
  • Konklusion: kan vi bekræfte hypotesen ?

3. NF-projekt marts

Det sidste af de tre NF projekter - forud for eksamensprojektet til NF-eksamen.

Fælles vejledning

Grupperne vælger at arbejde med én af følgende to opgaver:

Opgave 1 Danskernes levealder og dødelighed

Opgave 2 Kost og befolkningsanalyse

Opgave 1: Danskernes levealder og dødelighed

Opgave 1 Geografidelen af denne opgave hedder:

  • Beskriv udviklingen i danskernes levealder, dødsårsager og alderssammensætning ud fra figur 5-8.
  • Diskuter baggrunden for denne udvikling, samt
  • konsekvenserne af denne udvikling for det danske samfund.

Konkrete spørgsmål til geo bilagene 5-8:

  1. Bilag 5: Beskriv udviklingen danskernes (m/k) levealder siden år 1910? Brug nu y-aksen !!!
  2. Diskuter hvilke forhold der kan forklare den stigende levealder
  3. Kan du anive nogle mulige (hypotetiske) årsager til at levealderen stagnerer i peridoen efter ca. 1970 for så igen at stige efter ca. 1990?
  4. Bilag 6: Hvilken ændringer er der sket i dødsårsagerne fra 1920-2000. Du kan her skelne mellem eksogene og indogene dødsårsager.
    Kan ændringerne i dødsårsager forklare noget at udviklingen i levealder - bilag 5?
  1. Bilag 7: Beskriv ændringerne i danskernes aldersfordeling fra 1950 til 2020. Forklar disse ændringer med henvisning til udviklingen fødselsraten - bilag 8.
  2. Vurder hvilken demografiske og samfundsøkonomiske konsekvenser den ændrede aldersstruktur har for Danmark.

Hvor finder du svarene ?

Yderligere information kan findes hos Danmarks Statistik Danmarks - 65 år i tal

For et globalt perspektiv på dødsårsager i verden - se evt. https://ourworldindata.org/causes-of-death

Opgave 2 – Kost og befolkningsudvikling

Opgave 2 Geografidelen af denne opgave er:

    Lav en komparativ (sammenlignende) demografisk analyse af et lavindkomstland (”U-land”) og et højindkomst land (”I-land”). I analysen skal dels indgå:
  • a. en beskrivelse af landenes demografiske transition ved hjælp af kurvediagrammer af egne fremstillede figurer og dem der indgår i opgaven. (ALTSÅ - HER INDGÅR IKKE EGNE FREMSTILLEDE FIGURER)
  • b. en analyse af årsagerne til udviklingen i dødelighed og fertilitet og en vurdering af konsekvenserne af den aktuelle befolkningssituation.

Konkrete spørgsmål til jeres demografi bilag:

    Kurvediagrammer:

  1. I skal kunne beskrive og beregne udviklingen i befolkningstilvæksten 1950-2020 for de to lande
  2. I skal vurdere hvilke fase(r) i den demografiske transition landene gennemgår i perioden 1950-2020.
  3. Har de valgte lande gennemført den demografiske transition?
  4. Befolkningspyramider:

  5. Beskriv hvad der er karakteristisk for hver af de to landes befolkningsstruktur / aldersfordeling
  6. Forklar denne forskel med henvisning til jeres kurvediagrammer
  7. Vurder hvorvidt befolkningsudviklingen i de to lande giver nogle særlige udfordringer (demografisk , samfundsmæssigt) for de to lande?
Geografi opgaven her, svarer fuldstændig til eksamensopgave i demografi som I har lavet umiddelbart før vinterferien. :-)

En gennemgang heraf finder du i

Kap. 11 under demografi på denne webside (geografi-noter.dk)

Så har du lavet denne opgave - så er det blot den I fremlægger til NF 3 :-)

Vejledning

Min YouTube gennemgang PowerPoint

Eksempel på demografisk analyse

NF-3 og demografisk analyse

Geo bilag

Data tabel

Jeg tror ikke I når at inddrage datatabellen om Tyskland og Pakistan og det er også helt i orden.

Om Eksamensprojektet / Evalueringsopgaven

Til toppen