Industrielle revolution

Alt energi kommer i sidste ende fra solen.

Solen -> fotosyntese -> plantevækst -> omdannes til fossile brændsler som frigiver varme ved afbrænding.

I slutningen af 1700-tallet opfindes dampmaskinen.
Kul bruges til at varme vandet op i en kedel og damptrykket anvendes til at bevæge en cylinder op og ned.

Hermed blev varmeenergi -> bevægelsesenergi.

Denne bevægelsesenergi blev brugt i industrien til at drive spinne-, væve- og symaskiner m.v. og i transportsektoen i form af damplokomotiver og dampskibe.

Hermed var den industrielle revolution startet - og dens betydning for menneskets levevilkår kan næppe overvurderes! I produktion og transport m.v. blev mennesker og dyrs muskelkraft nu afløst af ubegrænsede energiressourcer fra de fossile brændstoffer, som gav mulighed for helt nye transportformer som dampskibe, jernbaner, biler og fly.

Damplokomotiv traktor med dampkraft

Måske du kan huske da vores cykler havde en dynamolygte. Dynamoen kunne omdanne cyklehjulets rotationsbevægelse til electricitet og dermed få cykellygten til at lyse.

I takt med at verdens energiforbrug er steget er også miljø- og klimabelastningen blevet øget.

Verdens ressourceforbrug (herunder energiforbruget) og dermed miljø- og klimapåvirkningen afhænger af en række forhold, som kan opsummeres således: ( se også figur) Samfundets ressourceforbrug ( f.eks. af fossile brændsler) og miljøpåvirkning ( f.eks. udledning af CO2 m.m.) afhænger af en række forhold:

1. Befolkningens størrelse Jo flere mennesker jo større energiforrug. Dette afhænger dog også af
2. Den økonomisk velstand, idet rige lande vil have et væsentlig større energi og ressourceforbrug end fattige lande.
3. Teknologien til at udnytte resourcerne - f.eks. dampmaskinen, dynamoen, atomkraften, solceller m.v.
4. Hvilken miljø- og klimapolitik man fører, og
5. Vores individuelle livsstil ...

Dette kan illustreres i denne model:

Men problemerne hænger også sammen.

F.eks. ved vi, at man i verdens fattige lande får flere børn. Befolkningstilvæksten kan i sig selv være med til at fastholde landene i fattigdom, men omvendt er den umiddelbare miljø - og klimapåvirkning meget beskeden i forhold til de rige lande.

Skal vi afskaffe verdens fattigdom er det svært at se hvordan det skal ske uden brug af fossile brændsler og dermed en øget miljø- og klimapåvirkning.

Skal verdens fattige bekymre sig om klimaforandringer? Fra Vesten lyder det JA. For det første vil klimaforandringerne formendtlig ramme disse lande hårdere end de rige lande. For det andet advarer man fra Vesten om at de fattige lande ikke begå de 'samme fejl' (dvs. at gøre sig afhængige af fossile brændsler) som os.

Men før klimaet kommer spørgsmålet om hvordan man løser basale problemer som boliger, sanitet, fødevareproduktion, transport og beskæftigelse til alle?

Økonomisk velstand målt med BNP pr. indb. US $

Energiforbrug pr. indb. i KW

Who are the bad guys ..?

Det er næppe overraskende, at de lande som har det største energiforbrug også vil have den største udledning af CO₂ og andre drivhusgasser. Se figur 9

I dag (2021) er Kina således den absolut største udleder af CO₂ med hele 11.4 mia. ton årligt. Mere end dobbelt så meget som den næststørste udleder USA med 5 mia. tons.

Vi kan måske bruge den lille model fra tidligere til at forklare forskellene i CO₂ udledningerne. Kina store CO₂ udslip er et resultat af, at Kina fortsat er verdens folkerigeste land med over 1.4 mia. indbyggere. Dernæst kommer at Kina har gennemgået en helt enestående økonomisk udvikling i de sidste 2-3 årtier.

Siden årtusindeskiftet er Kina blevet kendt som 'Verdens fabrik', i den forstand at stadig flere og flere af vores forbrugsvarer fremstilles i Kina. Det er blandt andet sket ved at vestlige og japanske virksomheder har flyttet hele eller dele af deres produktion til Kina. Hermed har man jo også flyttet CO₂ udledninger og andre miljøproblemer fra Vesten til Kina.

Absolutte eller relative tal?

Spørgsmålet er om denne sammenligning af CO₂ udslip er rimelig?

En anden måde at sammenligne landenes CO₂ udslip på, er ved at se på hvor meget der udledes pr. indbygger. Hermed bliver CO₂ udslippet uafhængigt af indbyggertallet, men vil alene afspejle den materielle levestandard i de enkelte lande.

Figur 10 viser CO₂ udslip pr indbygger. Her viser sig et helt andet billede. Her udleder Kina kun 8 ton pr. indb., mens USA udleder næsten 15 ton pr indbygger.

Der er ikke bare store forskelle i CO₂ udslippet memelm rige og fattige lande men også mellem verdens rige lande, og ikke mindst i udviklingen over tid. Dette kan afspejle landes forskellige prioritering af energi- og klimapolitikker.

CO2 udledning i mia. tons

ourworldindata.org/grapher/annual-co2-emissions-per-country

CO2 udledning i tons pr. indbygger

ourworldindata.org/grapher/co-emissions-per-capita

Danmarks energikilder

Nedenstående figur 11 viser udviklingen og sammensætningen af Danmarks energiforbrug fra 1965 til i dag.

Det er iøjenfaldende at det samlede energiforbrug stort set er det samme i dag (2021) som i 1965 - nemlig ca. 165 TWh. Men det er også tydeligt at vores energiforbrug i lange perioder har været væsentligt større - helt op til 288 TWh i 1996.

Hvis vi ser på den relative ( %-vise) fordeling af Danmarks energikilder, er der sket store ændringer i perioden. Klik på 'RELATIVE' i figur 11.

Endnu i starten af 1990'erne var de fossile brændsler helt dominerende i den danske energiforsyning. Fra årtusindeskiftet vinder specielt vindenergien frem, og udgør i dag (2021) over 25 % af vores samlede energiforbrug.

Verdens energisammensætning

Du kan også vælge andre lande eller hele verden (World) for at se sammensætningen af energiforbruget.

Hvis vi ser på HELE verden, så kan vi se at fossile brændsler endnu i 2021 udgør ca. 83 % af verdens samlede energiforbrug.

Der er altså meget meget lang vej til en grøn omstilling eller en verden hvor vi er uafhængige af fossile brændsler!

Fig. 11: Energiforbrug fordelt på energikilder 1965-2021

Vedvarende energikilder

I figur 12 er vist de vedvarende energikilder som % af samlede energiforbrug i udvalgte lande.

I Danmark får vi ca. 39 % af vores samlede energi fra vedvarende energikilder, mens det f.eks. i USA kun er godt 10 %.

De store forskelle mellem landene kan forklares med at de enkelte lande har ført en mere eller mindre aktiv energi- og klimapolitik.

Det er også klart at i mindre lande , som f.eks Danmark, er det relativt nemmere at gennemføre en grøn omstilling end i store lande med et stort energiforbrug, eller hvor man har meget energitunge virksomheder, som f.eks. jern- og stålværker.

For verden som helhed udgør de vedvarende energikilder i 2021 ca. 13-14 %, mod godt 7 % i 1990. Selvom man altså har fordoblet de vedvarende energikilder siden 1990, så udgør de fortsat en meget lille del af verdens samlede energiforbrug.

Fig 12: Vedvarende energi som % af samlet energiforbrug

Vindenergi

Vindkraft anvendes til at producere elektricitet. Danmark begyndte at fremstille vindmøller i slutningen af 1970'erne og firmaet Vestas har i mange år været en af verdens førende vindmølle producenter.

Mens vindenergi er en vedvarende og ikke CO2-udledende energikilde, så er det ikke en stabil energikilde, da produktionen jo afhænger af vindhastigheden. Mindre vindhastighed - mindre el produktion. Ofte kan man se at vindmøller står stille i kraftig blæst. Det skyldes enten at der er overproduktion af strøm i forhold til efterspørgselen eller af sikkerhedshensyn i tilfælde af meget kraftig blæst.

Vi har idag ikke veludviklet teknologier til at opbevare strømmen fra vindmøllerne. Strømmen skal altså bruges i takt med at den produceres.

Når vi producerer mere strøm end vi bruger eksporteres den overskydende strøm til Tyskland, Sverige og Norge.
Se aktuel elproduktion og eksport / import

Placering af Vindmøller

Der er i 2022 ca. 4.200 landbaserede vindmøller i Danmark. I takt med at der er kommet flere og større vindmøller, har der været en stigende modstand hos borgerne mod placeringen af møllerne. Dels er der støj- og skyggegener fra møllerne og mange mener heller ikke de pynter i landskabet.

Man har derfor i de senere år satset på etablering af havvindmølleparker. Den første blev anlagt i 1995 og i dag har vi 15 havvindmølleparker med en samlet kapacitet på knap 2300 MW. ( Se kort )

Det er dyrere at placere møllerne på havet , til gengæld blæser det mere over havet og der er ingen umiddelbare gener for borgerne.

Fig. 13: Danmarks BNP og udledning af DRIVHUSGASSER 1990-2020 (indekstal)

Bemærkninger til figur 13

Bemærk at udledningen af drivhusgasser her opgøres på to forskellige måder!

1. Den grønne kurve viser den samlede mængde af drivhusgasser som udledes indenfor Danmarks grænser. Kurven medregner altså ikke drivhusgasser fra danske fly, lastbiler og skibe, som fragter varer mv. til og fra Danmark.

   I følg denne kurve har Danmark reduceret sit udslip af drivhusgasser med ca. 44 % siden 1990.

   Danmarks internationale reduktionsforpligtelser (herunder Klimaloven om 70 % reduktion inden 2030) knytter sig til denne opgørelsesmetode uden international transport!

2. Den orange kurve viser Danmarks udledning af drivhusgasser medregnet udledningerne fra international transport.

   Her er billedet et helt andet. Siden 1990 har vi kun reduceret udledningen af drivhusgasser med ca. 3 %! (fra indekstal 100 til 97)

I forhold til klimaet er det selvfølgelig den orange kurve der er vigtig.

Konklusion

Umiddelbart viser figur 13 at 30 års dansk energi- og klimapolitik ikke har ændret ret meget i forhold til Danmarks udledning af drivhusgasser og dermed heller ikke noget som helst i forhold til den globale opvarmning

Det bedste man kan sige er nok, at dansk økonomi (BNP) i samme periode er vokset med ca 65%, og at det er sket samtidigt med, at vi har reduceret udledningen af drivhusgasser med 3 %.

FIGUR 14: Udslip af DRIVHUSGASSER fra forskellige aktiviteter i Danmark.

Næsten halvdelen (48%) af Danmark udledninger af drivhusgasser stammer fra international transport - dvs. danske skibe og fly som fragter varer og personer til og fra Danmark. Netop denne sektor er ikke omfattet af klimalovens reduktionsforpligtigelser!

Den næststørste sektor med hensyn til udledning af drivhusgasser er som det ses landbruget som tegner sig for 16%.

Fra hvilke aktiviteter / sektorer stammer størstedelen af vores udledninger af drivhusgasser?

Figur 15: Udslip af drivhusgasser pr. indb. europæiske lande

Som det ses i figur 15 er Danmark hverken værre eller bedre end de øvrige europæiske lande med hensyn til udslip af drivhusgasser pr. indbygger. Danmark ligger hverken højt eller lavt i forhold til de øvrie lande - men nærmest midt i feltet.

Estland ligger højest med ca. 16 ton pr indb. i 2017 og Sverige lavest me ca. 5,5 t. pr indbygger og Danmark ligger på ca. 8,5 t pr. indbygger.

Bæredygtighed

• 1987 - FN's Brundtland rapport: "Vor Fælles Fremtid - om miljø og udvikling"

Rapporten analyserer befolkningsudviklingen, den økonomiske udvikling og miljøproblemerne som én sammenhængende problemstilling!

Bæredygtighed som fælles princip for forskellige politikområder:

Bæredygtighed = at vores livsstil / ressourceforbrug ikke må forringe ressourcegrundlaget, miljøet, naturen eller udviklingsmulighder for fremtidige generationer

FN's klimapanel (IPCC)

• 1988: FN's klimapanel (IPCC) oprettes med det formål: "at vurdere risikoen for en menneskelig påvirkning af klimaet"

Siden da har IPCC udsendt 6 rapporter om klimaforandringerne - som med stigende sikkerhed konkluderer at der foregår en menneskeskabt global opvarmning.

FN's klimakonvention 1992

FN's konference om Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro, vedtager 156 lande en Klimakonvention (uden bindende krav) hvis målsætning var:

"at stabilisere drivhusgasserne på et niveau, som forhindrede en farlig menneskelig påvirkning af klimasystemet"

Klima topmøder - COP møder

• Underskriverne af FN's klimakonvention mødes hvert år til de såkaldte COP møder (Conference of the Parties)
• 1995 - FN afholder det første COP møde hvor alverdens lande mødes for at diskutere, hvad man kan gøre i forhold til klimaforandringerne. Møderne afholdes herefter hvert år. COP 15 var i København i 2009, og det sidste møde var COP 26 i Glasgow (2021).
• 1997 - Kyoto-protokollen; På COP mødet i Kyoto vedtager man reduktionsforpligtelser for I-landene på udledning af drivhusgasser i forhold til 1990 udledninger

• Ulandene pålægges ingen reduktionsforpligtelser.
  USA tiltrædder ikke aftalen!
  Juridisk aftale - men uden sanktionsmuligheder

• Salg af CO2 kvoter mellem lande som ikke udnytter deres udledningskvoter og lande som overstiger deres udledningskvoter
• Et tilbagevendende diskussionspunkt har været fordeling af reduktionsforpligtelser mellem ilande og ulande.

  USA m.fl. : Indien og Kina udleder mange GT CO2 og skal derfor forpligte sig!

  Kina, Indien m.fl. : Vi er mange mennesker og fattige - CO2 udledninger pr indb. små i f.h.t. USA m.fl.

Paris aftalen dec. 2015

På COP 21 i Paris - indgås en ny juridisk bindende klimaaftale.

Målsætning: at holde den globale temperaturstigning i det 21. årh. under 2 grader ( i forhold til referenceperioden). < 2 ° C som "the tipping point" eller "Point of no return"

Både Kina og USA tilslutter sig ( for første gang) aftalen!

1970'erne

• Oliekrisen 1973 -> Forsyningssikkerhed -> udvinding af olie og gas fra Nordsøen
• Udvikling af fjernvarme systemet ( overskudsvarme fra el-produktionen) frem for kulfyrede varmeværker
• Energibesparelser ( sluk lyset , korte brusebade etc)

1980'erne

• Folketinget beslutter IKKE at indføre A-kraft i Danmark
• Stop for opførsel af kulfyrede kraftvarmeværker.
• Statstilskud til opførsel af vindmøller

1990'erne

• 1990: handlingsplan for reduktion af CO2 udledninger med 20% inden 2005
• 1998: Danmark bliver selvforsynende med energi
• Øgede tilskud til energibesparelser - f.eks. varmeisolering af bygninger + termovinduer
• Energiafgifter / Grønne afgifter -> tilskynde borgerne til at spare på energiforbruget

0'erne ->

• Udbygning af naturgasnettet
• Etablering af havvindmølleparker - se kort

Klimaloven 2020

• Folketinget vedtager KLIMALOVEN som forpligter Danmark til, at reducere vores CO₂ udledninger med 70 % i 2030 i forhold til 1990 !
• Endvidere sigter man mod at gøre Danmark CO₂ neutral i 2050.
• Danmark være et foregangsland i den internationale klimaindsats, som kan inspirere og påvirke resten af verden.
• Klimarådet vejleder regeringen /Folketinget i forhold til hvilke midler der skal tages i brug for at nå de danske reduktionsmål.

  Klimarådet anbefaler at man anvender øgede afgifter på udledning af drivhusgasser som det primære middel.

CO2-reduktioner:

• Afvikle brug af fossile brændsler ->
  • Alternativ energi (Atom-kraft ..)
  • Vedvarende energikilder (sol, vind, vand)
• Energibesparelser v.hja. øget energieffektivitet (isolation af huse, energimærkning af forbrugsvarer m.v.)
• Afgifter - affærdsregulerende energi- og CO2 afgifter på vores energiforbrug (el, varme, transport, forbrugsvarer m.v.). Ifølge danske klima-økonomer er dette den mest effektive måde !
• Fremme kollektiv trafik > privatbilisme
• Forbrugsbegrænsninger / rationeringer, påbud / forbud i f.h.t. bilkørsel, flyrejser, kødforbrug m.v.
• "Grøn-vækst".... Ideen om at vi kan fortsætte den økonomiske vækst uden at skade miljø og klima , ved at udvikle nye (grønne) teknologier og materialer som ikke øger vores "økologiske fodspor"

• Udvikling af en cirkulær økonomi - genbrug af ressourcer, 'dele-økonomi' m.v.
• '0-vækst samfundet' .... et samfund med et økonomiske system som ikke er baseret på vækst, men genbrug og deleøkonomi m.v. af hensyn til natur, ressourcer, miljø og klima.

  (= anti-kapitalistisk, anti-forbugerisme, anti-materialistisk vision) Se f.eks. rebellion.earth

Geo-engineering

Teknikker som på forskellig vis søger at manipulere klimasystemet og dermed reducere den globale opvarmning.

• Plante træer ("Wilding") ->
  øget fotosyntese (optag af CO2)
  video 10 min
• Tilføre aresoler til atmosfæren (øget albedo-effekt)
  Video 5 min
• Solfangere (store sejl el. skærme) i rummet som reflekterer sollyset

• Gøde planktonproduktionen i oceanerne -> øget fotosyntese
• Trække Co2 ud af atmosfæren ... CCS-teknologi (Carbon, Capture & Storage).
• Kunstig fotosyntese ...og omdannelse af Co2 til brændsler ..!

Tilpasning

Temperaturene må - uanset øvrige tiltag, forventes at stige i det 21. årh. Det er derfor nødvendigt at vi tilpasser os de nye klimatiske betingelser - altså prøver at afbøde konsekvenserne af den globale opvarmning.

• Udbygge kloaksystemmer (skybrudssikring)
• Bygge diger langs kysterne (stormflodssikring)
• Udvikling af nye afgrøder (CRISPR) og teknologier i landbruget (tørkeresistente afgrøder m.v.).
• 'Grønne byer' med hvidmalede tage (+ albedo-effekt), flere grønne områder / træer (større underjordisk afstrømning, skygge / afkøling)

Ovenstående klimapolitikker kan også sammenfattes i følgende figur:

Klimapolitikkens problem: nutid - fremtid

Et dilemma i klimapolitikken er at løsninger skal findes nu og evt. omkostninger ved en grøn omstilling skal også betales nu, mens konsekvenserne af klimaforandringer og resultaterne af klimapolitikken først viser sig i fremtiden, som vist i figuren her:

Omkostninger ved det ene og det andet..?

Nedenstående simple model kan illustrere samspillet mellem globalopvarmning, klimapolitik og de samfundsmæssige omkostninger

• Hvad er f.eks de samfundsmæssige omkostninger af klimaforandringerne?
• Hvad vil den grønne omstilling betyde for samfundsøkonomien og den enkelte borgers levestanard, frihedsrettigheder m.v. ?
• Hvilke resultater kan man overhovedet forvente at en given klimapolitik vil have på klimaet ...?

Klima som et personligt moralsk ansvar ...?

I takt med at offentlighedens bevidsthed om 'klima-krisen', 'klima-katastrofen' osv. skærpes, og klimaspørgsmålet også ses som et individuelt ansvar om den enkeltes personlige livsstil, øges presset fra befolkningen på politikkerne for at gribe til handling. Da klimaforandringerne forventes at blive mere synlige i fremtiden bliver klimapolitik også et moralsk spørgsmål i forhold til vores børn og børnebørn.

Om Extinction Rebellion:

Extinction Rebellion Promo

XR History 2018-2019 | Extinction Rebellion 10.30 min

Harrison Ford | Extinction Rebellion

Meet the Extinction Rebellion protesters - 2019 (5 min)

Andrew Neil destroys Extinction Rebellion spokesperson
Se fra 5.30 om CO2 reduktioner 2050 eller 2025 "Cut Co2 or die" !!

Extinction Rebellion is a "loopy middle-class doomsday cult"

Om vedvarende energi

Why renewables can’t save the planet | Michael Shellenberger | TEDxDanubia.

Why This Wind Turbine Will Change The World 2021 (8 min)

Her er de unges bedste klimaløsning